Tre tegn på at du skal opsøge en psykolog

Hvorfor kan det være nødvendigt at opsøge en psykolog? Nogle gange kan vi komme ud for hændelser eller have perioder i vores liv, hvor alting blot virker uoverskueligt. Hvor vi ikke kan håndtere livets tildragelser, hvor humøret konstant er sort og hverdagen ikke er til at klare. Det kan være svært at stå i bestemte perioder af livet, hvor man bliver ramt af ting, man ikke kan styre, men som i visse tilfælde rammer én særlig hårdt, så hårdt, at det på sigt er svært at klare, svært at komme videre. Men hvornår giver det mening at opsøge en psykolog?

psykologhjælp

Første tegn: Du har stress

Har du gennem en længere periode været udsat for et vedvarende psykisk pres, kan du føle dig stresset. Mild stress kan være til at håndtere. Reelt er stress kroppens måde at håndtere en farlig situation og slippe fra den med livet i behov, hvilket den gør ved at sætte i alarmberedskab. Men man bør ikke konstant være i alarmberedskab, da det kan være yderst sundhedsskadeligt. Stress kan have symptomer som humørsvingninger, en følelse af anspændthed, søvnmangel, manglende appetit, hukommelsesvanskeligheder og lignende. Det kan medføre angst og depression, hvis det fortsætter ubehandlet. Heldigvis har efterhånden mange psykologer specialiseret sig i stress og tilbyder effektiv behandling.

Andet tegn: Du står midt i en livskrise

Det kan være svært altid at håndtere livets tildragelser på bedste og mest fornuftige vis. Store omvæltninger er ikke altid nemme at tage ind, og står du midt i en stor og alvorlig krise, kan det være svært at håndtere, nogle gange så svært, at livet går i stå. Et dødsfald blandt dine nærmeste, en alvorlig sygdom, enten hos dig selv eller hos en af dine nærmeste, en skilsmisse eller fyring – alt dette kan for den enkelte til tider være svært at håndtere. Nogle mennesker kan føle situationen så uoverskuelig, at de ikke kan klare det på egen hånd. Her kan en psykolog yde hjælp og støtte i den svære situation og give redskaber til, at man kan komme videre med sit liv.

Tredje tegn: Du har været udsat om en voldsom hændelse

Har du været udsat for en traumatisk situation, kan det ofte være nødvendigt at få krisehjælp ved at opsøge en psykolog. En traumatisk hændelse kan være mange ting, det er ofte en voldsom hændelse så som et pludseligt dødsfald, hvis du har været ude for eller vidne til en alvorlig ulykke, eller hvis du har været offer for vold eller voldtægt. Flere psykologer er tilknyttet kriseberedskab og kan tilbyde akut behandling, hvis du har brug for det. Psykologer på Vesterbro tilbyder som regel krisehjælp, ligesom du finder psykologer med speciale i traumer over hele landet.

Leif Ascanius Sol ApS
Peter Bangs Vej 1
2000 Frederiksberg
40 19 00 19