Kan man få behandling mod præstationsangst?

Præstationsangst

 

Præstationsangst er en klassisk tilstand hos mennesket. Uanset hvor introvert man er som person, så vil der altid komme et tidspunkt i livet, hvor vi er nødsaget til at præstere foran andre mennesker. Uanset om det er på en scene, i eksamenslokalet eller på en date. Præstationer er en del af livet, men det er ikke alle, der er lige gode til dem. Man kan være nok så god og dygtig til det man laver, men hvis klappen går ned når man skal præsterer kan det være et kæmpe problem for resultatet og i mange tilfælde en rigtig ubehagelig oplevelse. Heldigvis er det mere eller mindre en normal ting i vores samfund og derfor findes der rigtig mange behandlere, som arbejder med præstationer og præstationsangst. Præstationsangst og behandling mod dette er udbredt, men det handler om at finde en person, som man netop kan være tryg ved og tro på at denne rent faktisk ved, hvad han eller hun taler om. Nedenfor beskriver vi i samarbejde med Christianshus Kropsterapi, hvordan en behandling mod præstationsangst kan foregå og hvorfor det forekommer.

Få styr på din krop

I rigtig mange tilfælde vil kroppen og dens funktioner være en grundlæggende ting, når det drejer sig om præstationer og præstationsangst. De helt klassiske symptomer vil være spændthed og hjertebanken. Åndedrættet vil ikke være roligt og musklerne vil trække sig sammen. Det er med andre ord en meget kropslig oplevelse, når man sidder i situationen og nogle gange vil ord slet ikke kunne komme ud af munden på folk. Derfor er det helt grundlæggende at man får styr på sit åndedræt, sin kropsholdning og til sidst sine tanker. Tit og ofte vil kroppen tro, at man er i fare, hvis man overtænker situationen og derfor vil den reagere på det – selvom der slet ikke er nogen grund til det.

Hvor og hvordan bliver man behandlet?

Behandlingen mod præstationsangst kan ske på mange forskellige måder. Det kommer naturligvis an på behandlerens metoder og teknikker, men i mange tilfælde vil behandleren sørge for at fokusere på kroppen og dens tendenser. Ved at afspænde musklerne, nerverne og vejrtrækningen kan en dygtig behandler få dig til at være afslappet og dermed dine tanker til at være mere rolige i situationer, hvor du normalt ikke vil kunne være det. Ofte vil behandleren indlede med samtaler og terapi sessioner for at dykke ned i, hvor og hvorfor det fremkommer i din situation. Behandlinger vil altid være unikke, da der ikke er noget facit på, hvordan man behandler præstationsangst. Det kan være fordelagtigt, at finde en alternativ behandler, som kan hjælpe en med angsten. Der findes ikke mange, men sørg for at lave en grundig research, før du beslutter dig for at springe ud i det.

 

Christianshus Kropsterapi Ivs
Hovedgaden 55 B
12970 Hørsholm